10. maj 2010

Alt går op i 6 - eller hat og briller?

Hu hej for en weekend.
Fredag til lørdag var jeg hjemme hos min højtelskede kusine Sara. Vi fik snakket en masse, og så fik vi set en god gyserfilm sammen med hendes kæreste, Jimmy. Det var super hyggeligt, og jeg glæder mig til at se dem igen sammen med resten af familien til min fødselsdag!
Søndag holdt Morten fødselsdag, så der var huset belejret af 12 drenge fra 4. Hold da op, hvor kan de larme! Men alt gik heldigvis fint, og huset stod stadig, da der kom fødselsdagsgæster til aftensmad. Og jeg har jo fødseldag den 22. (kun 12 dage til - juhu!), så Susanne havde en fødselsdagsgave med til mig på forhånd. Jeg fik Hej; Matematik's nye CD - Alt Går Op I 6. Er sindsyg glad for den, og har allerede hørt alle numrene igennem fire eller fem gange!
I dag var bare en lang dag som mandag normalt er - og i morgen er der biologiprøve! Håber den gør godt - kryds fingre for mig!

Hold humøret højt - hvem end der læser!

Hun lå på knæ imellem mine ben og lænede sig ind imod mig, så hun kunne komme til at slikke blodet af mig. Jeg skubbede hendes hoved væk, men så snart jeg fjernede min hånd, var hun der igen. Jeg opgav og lukkede øjnene igen. Da hun var færdig med min brystkasse og min mave, støttede hun sit ene knæ mod stolen og begyndte på mit ansigt. Jeg var sikker på, at Maria sad og kiggede på os.

”Så, nu er der kun dit hår tilbage, det slikker jeg altså ikke.”

Hun rejste sig og gik hen til vaskemaskinen og smed min skjorte derind. Jeg havde stadig lukkede øjne, men jeg kunne høre det hele. Diana kom hen til mig igen et par minutter senere og tog fat om mine håndled. Bestemt hev hun mig op og trak mig op af den lille trappe og ud på badeværelset. Hun havde lavet et varmt bad til mig.

”Nu er alt serveret på et sølvfad, så nu må du selv klare resten.”

Jeg nikkede. Jeg tror det havde forbløffet hende, hvor langt nede jeg var. Hurtigt kom jeg ud af tøjet og smuttede ned i det varme vand. Det føltes rart at blive varmet lidt op, hvilket jeg ikke tit kun tillade mig, da det oftest nedkølede mennesker, der havde brug for den varme. Jeg kom til at tænke på Ida. Hun havde ikke været en af folkene i den store gruppe, vel? Det kunne hun umuligt være, ellers ville jeg havde set hende. Hun måtte også havde været for svag til det. Vandets temperatur dalede langsomt men sikkert, men jeg blev siddende i det kolde vand.

Der lød en let banken på døren. ”Er du ude af badet?”

”Nej.” Jeg lod mig glide helt ned under vandet.

Diana kom ind og satte sig på gulvet. Hun ventede. Efter nogle minutter under van-det satte jeg mig op igen og kørte hænderne igennem håret. Diana stak hånden ned i vandet. ”Hvorfor står du ikke op når det er koldt?” Jeg trak på skulderen. Hun tog sin hånd op og tørrede den af i et håndklæde. Med et suk lagde hun hovedet tilbage og lukkede øjnene. Lidt efter åbnede hun dem igen og kiggede på mig. ”Hvorfor er du pludselig sådan her?” Endnu en gang trak jeg på skulderen. Hun rejste sig og gik hen til skabet bag ved døren. Efter at have fundet det største håndklæde smed hun det hen ved siden af badekaret. ”Kom snart op, jeg vil også godt i bad.” Jeg nikkede.

Da Diana var ude af rummet lod jeg mig glide under vandet igen. Hvorfor var jeg pludselig så tom indvendig? Jeg kunne ikke finde nogen grund til, at være så langt nede som jeg var. Jeg kom op til overfladen igen og rystede mit hoved, så vandet sprøjtede op af væggen. Med et suk rejste jeg mig, hev proppen op og steg ud af badet. Jeg tog hånd-klædet op og begyndte langsomt at tørre mig. Med håndklædet svøbt om livet gik jeg ud af badeværelset og hen mod mit klædeskab. ”Du kan komme til nu, Diana.”

Hun rejste sig og strakte sig. ”Tak.”

Hun stod lige ved siden af mig og tog min hånd. Jeg kiggede undrende på hende og rev min hånd til mig, da hun bøjede hovedet ned mod den.

”Hvad laver du?”

Hun tog fat i min hånd igen, og endnu en gang hev jeg den fra hende. ”Jeg kom til at tænke på noget. Hvad hvis hende den rødhårede fra i nat havde taget kinjaja?”

Jeg kiggede længe på hende, mens jeg overvejede det. Nogle mennesker blev af-hængige af den bitre saft fra kinjaja-planten, da den gav en eufori uden lige. De fleste ville dog ikke have noget med planten at gøre, da den rene saft var utrolig giftig – også for mennesker. Jeg rystede afværgende på hovedet. ”Det ville jeg havde kunne smage.”

”Nej,” hun tog min hånd igen, og denne gang lod jeg hende, ”for kinjaja smager ikke af noget blandet med alkohol. Jeg har ikke fået så meget af hendes blod, kun det jeg slikkede af dig, og jeg kan godt mærke, at mit hoved er blevet lidt tungere.”

Jeg nikkede langsomt og lod hende bide mig i fingeren. Hun tog et enkelt sug og fjernede hurtigt munden. ”Du er slemt forgiftet.” Hun spyttede nogle gange på gulvet.