Første forsøg!

Så kommer det første materiale! Har bare sat det der svare til en A4-side ind, for at se resultatet - enjoy!
Til min store ærgelse, kan jeg ikke lave indrykninger, og det vil derfor nogle gange være lidt forvirrende med afsintene - men som sagt, det her er en prøve!

Hold humøret højt - hvem end der læser!

1.

Åh Gud, hvis du overhovedet findes derude, så red mig fra dette mareridt.

Så snart jeg havde tænkt tanken til ende, fnyste jeg. Hvis der endelig fandtes en gud, så ville jeg være den sidste, der ville få hjælp. Min samvittighed var alt for plettet til, at jeg på nogen måde kunne bede om hjælp i det guddommelige. Desuden var det ikke mig, der skulle redes fra et mareridt, det var mig, der let kunne blive mareridtet.

Hvorfor stod jeg overhovedet her, på en markedsplads overfyldt med mennesker, der glædeligt benyttede sig af aftenens kølige luft til at komme og se på de farvestrålende boder? Grunden var i min hånd. Faktisk var den ikke i min hånd, jeg holdt den i hånden. Den lille pige, Maria, kiggede rundt med store øjne. Hun havde ikke godt af, at være tæt på så mange mennesker. Hendes selvkontrol var ikke så god som min. Og min var ikke god til at begynde med.

Jeg spændte i kæben. En halv time, lovede jeg mig selv, en halv time, og så er du væk herfra! Maria hev i mig, og hun trak mig hen til en bod, hvor en overvægtig mand, hvis tøjs farver var så skrigende, som de kunne blive, stod og råbte. ”Tre bolde for en tier, seks bolde for femten. Vælt så mange dåser I kan og vind flotte præmier!” Hans ansigt havde en let rødlig kulør, og flere af hans blodåre stod tydeligt frem. Hans vejrtrækning var tung og sveden drev af ham. Jeg rynkede på næsen i afsky. Selv hans lugt var væmmelig, en blanding af alkohol, dårlig deodorant og for mange cigaretter.

Maria rev endnu en gang utålmodigt i min arm. Hendes mørkegrå øjne strålede, da hun pegede på den kraftige mand. ”Julian, du skal prøve!”

Jeg tog den lille pige op på min ene arm. ”Hvorfor nu det?”

”Fordi, Maria vil have en bamse! Julian, vind den store bamse til Maria!”

”Hvorfor skal jeg vinde en bamse til dig?”

Hun lagde sine hænder på siderne af mit hoved og gav mit et kys på næsen. ”Fordi Maria gerne vil have en bamse fra Julian!” Hun stillede et såret ansigt op. ”Vil Julian ikke vinde en bamse til Maria?”

Jeg sukkede. ”Jo, det skal jeg nok…”

Jeg gik hen til boden og smed en tier ned foran manden. Han samlede den op med sin svedige hånd og lagde tre bolde foran mig. ”Værsgo hr.,” han trak vejret dybt ind, ”for hver anden dåse du vælter stiger du en hylde,” han gjorde en gestus med en den ene hånd mod præmiehylderne, ”men hvis du hellere vil, kan du også spare point sammen, du kan bruge i en af de andre boder.”

Jeg nikkede ligegyldigt og samlede en af boldene op. Bodejerens øjne blev store, da han så, at jeg stadig med Maria på den ene arm væltede et helt tårn med dåser. Jeg samlede den anden bold op og væltede endnu et tårn. Det sidste tårn væltede jeg også, og Maria kiggede glædestrålende på mig. Den kraftige mand duppede sved af sin pande og lagde det ulækre stykke stof tilbage i sin lomme.

”Wow, det kalder jeg noget af et boldøje du har der.” Jeg nikkede en enkelt gang. ”Du, øhm,” han vendte sig om, ”du kan få lov til at vælge en præmie til dig selv og en til den lille frøken.” Han kiggede på Maria og hun sendte ham et sukkersødt smil. Det gibbede lidt i den store mand ved synet af Marias hvide, lidt for skarpe tænder, men han sagde ikke noget.

”Hvilken bamse var det, du ville have?”

”Den lyserøde tiger, den lyserøde tiger!” Hun strakte ivrigt armene frem, da manden i boden rakte hende den gigantiske bamse. Dejligt, så kunne jeg bære rundt på den resten af aftenen.

”Hvad vil du have?” Da han spurgte om det, hang mine øjne lidt for længe ved hans hals. Jeg rystede på hovedet. Hvorfor skulle hans pulsåre også være så tydelig?

”Intet, jeg tror jeg får besvær nok med at bære rundt på den her.” Jeg lavede et lille nik med hovedet og viste, at jeg mente tigeren.

”Jamen, vil du så ikke i det mindste have dine point med, du kan købe en gave et andet sted, måske den lille frøken finder noget mere interessant?”

Jeg rystede igen på hovedet. ”Hun har fået nok i aften.” Jeg vendte rundt og gik væk fra boden.